Sølv og bronze ved DM U17 Hold
søndag, marts 27, 2011 at 7:49PM Haslevhallerne lagde i går lørdag, luftrum til Danmarks Mesterskaberne for Hold for springere under 17 år.
Konkurrencen blev atter en stor succes for Bellinges dygtige springere, selv om det hos pigerne flere gange under vejs, blev gjort rigtigt spændende af klubbens deltagere.
Bellinges drenge kunne efter en stort set perfekt konkurrence, lade sig hylde som vindere af sølvmedaljerne. Guldet blev vundet af Haslev, der vanen tro var urørlige på førstepladsen. Bronzen blev vundet af Københavns Trampolinklub.
Ud over at springe efter medaljer havde to af holdets deltagere Mads C. Jørgensen og Ben Pakes en opgave, nemlig at vise juniorlandstræneren at de stadig var seriøse emner til det danske Juniorlandshold 2012.
De øvrige to på holdet, Mikkel Vissing Reimann og Rasmus G. Andersen, fik derfor den bundne opgave, ved sikker og stilfuld trampolinspring, at sikre Mads og Ben ro til at satse og opfylde de stillede krav. Alle klarede opgaven perfekt og ud over sølvmedaljerne kan Mads og Ben nu se frem til træningslejr med juniorlandsholdet i påsken 2011.
Hos pigerne var det dagen igennem en tæt konkurrence. Kvalifikationen var præget af mange kiks hos alle hold og det var spænding til det sidste om hvem der skulle havde de fire pladser i finalen.
Her trak Bellinges første hold det længste strå og kom i finalen foran København andet hold. I finalen var sikkerheden genfundet hos pigerne, og efter fire gode øvelser kunne de fire piger, Laura L. M. Hansen, Katrine Murrekilde, Helene Hollensberg og Camilla Sander juble, idet de havde fortrængt Roskilde fra tredjepladsen. Guldmedaljerne gik uventet til Københavns trampolinklub som slog Haslev det måtte nøjes med sølv.
Bellinge stillede også med et andet hold hos pigerne. Holdet var primært med for at lære og de fire piger Naja Hunniche, Amalie Hollmann Andersen, Louise Rasmussen og Thea Krog Christensen kunne tage hjem fra Haslev med en 6. plads i tasken.
U17 Hold Piger
- Københavns Trampolin Klub 1, 88,6 point
- HHHaslev, 87,3 point
- Bellinge 1, 80,2 point
6. Bellinge 2
U17 Hold Drenge
- Haslev, 91,3 point
- Bellinge, 86,1 point
- Københavns Trampolin Klub, 82,5 point
Erik J. Mogensen | Comments Off | 