Mads Ehlers Nomineret til Årets sportsnavn
mandag, december 13, 2010 at 2:17PM Fyn fejrer sporten og stjernerne ’live’
Den 29. januar kl. 13 forvandler Sportslørdag hele Odense Idrætshal til en folkefest. Alle sportsglade fynboer er inviterede til at møde klubberne, talenterne og de mange sportsstjerner, som Fyn med stolthed kan bryste sig af. Oplev action og aktiviteter på messen, og vær med i den festlige kåring af Årets Idrætsnavne.
Mere end 25 sportsgrene vil være repræsenteret på eftermiddagens messe, og her kan fynboerne teste deres evner, deltage i konkurrencer og afprøve talenterne i alt fra speedway til sejlads. Som noget nyt i år har Arrangørgruppen opstillet en ”Autograf bar”, hvor store som små fans kan sikre sig en eftertragtet signatur live fra stjernerne.
Sidst på eftermiddagen blænder TV2/Fyns kendte ansigt Sandie Hansen Jensen op for gallafesten, hvor hun vil guide publikum og pressen gennem den festlige kåring af årets idrætsnavne. Det musikalske bidrag leveres af nordfynske Avalyn, der en ny solid stjerne på den danske rockhimmel.
Nomineret til den vel nok mest glamourøse titel ’Årets Sportsnavn’ er:
Alex Rasmussen, Banecykling; Hans Christian Sørensen, Roning; Jesper Panduro, Softball; Mads Ehlers, Trampolin; Marienlyst Volley, Volleyball; Mathias Boe, Badminton; Nicolaj Møller Madsen, Karting; Rikke Møller Pedersen, Svømning; Stinna Kaastrup/Annika Lykke Dalskov, Handicapridning; Svendborg Rabbits, Basketball
Begejstring både foran og bagved scenen Bag ’scenen’ står både offentlige og private sværvægtere, og tre af dem er kommunerne Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Odense, der ser arrangementet som en enestående chance for at samle hele Fyn. ”Vi er utroligt glade for, at Sportslørdag i endnu højere grad er ved at udvikle sig til en fælles fynsk fejring af alle de dygtige sportsfolk, vi har. Forhåbentlig har endnu flere fynske kommuner fremover lyst til at deltage i det festlige sportsshow,” lyder det fra tre enige borgmestre Hans Jørgensen, Curt Sørensen og Anker Boye.
Fyens Stiftstidendes chefredaktør Per Westergård glæder sig også til at tage handsken op fra 2010, hvor over 3.000 fynske sportsfans deltog i de gratis aktiviteter og hilste på tjernerne. ”Efter den flotte opbakning var Arrangørgruppen ikke i tvivl om, at der også skulle være et Sportslørdag 2011. Kåringerne er en fest for alle, og fynboerne får mulighed for at komme tæt på de topklubber og stjerner, de til daglig følger i avisen og på tvskærmen.” TV2/Fyns direktør Ove Mulvad har været imponeret over at se de fynske klubber og foreninger arbejde
så tæt sammen om eventen i år: ”Vi håber, at vi med Sportslørdag kan være med til at styrke forbindelserne og netværket inden for elitesporten på Fyn, så grundlaget for at udvikle nye, fynske sportstalenter bliver endnu bedre.”
Foran ’scenen’ står Nicki Pedersen, 3-dobbelt verdensmester i speedway: ”Jeg glæder mig til at møde fynboerne og fortælle om den nye sæson og om kampen for at være med i den internationale top. Tre gange har jeg vundet Årets Sportsnavn og kan derfor ikke vinde hædersprisen igen, men jeg er selvfølgelig med alligevel. Det er vigtigt, at vi fynske sportsfolk og klubber står sammen om at skabe flere store resultater i fremtiden - blandt andet ved at
være en inspiration for de unge.” De skaber rammerne Arrangørgruppen består af de 3 kommuner, Fyens Stiftstidende, TV2Fyn, Sport Event Fyn, Fynske Idrætsforbund og SIKO.
Erik J. Mogensen | Comments Off | 